Om Tjarliebox

Det naturlige valg til din vovse!

Tjarliebox er en dansk netbutik, som blev lanceret i oktober 2014. Shoppen er ejet af Henriette Jeppesen (det er mig), inspireret af Charlie (Cavalier King Charles Spaniel) og drevet af kunder som dig. Min vision er at skabe en webshop hvor du føler at du handler med et menneske og ikke med en server eller en robot. Det betyder også at enhver handel bliver fulgt til døren af mig personligt – også hvis der sker fejl, vil jeg tage ansvar og finde den rette løsning.

Hos Tjarliebox finder du miljøvenligt hundetilbehør, legetøj til hunde, hundeposer og andet tilbehør til din firbenede ven. Jeg har nøje udvalgt de mærker som du finder på webshoppen, med fokus på bæredygtighed, kvalitet og holdbarhed. Mit kræsne øje er konstant ude efter nye, lækre produkter til dig, som jeg kan stå 100% inde for.

Meget af det indhold som er i hundelegetøj fra andre mærker, er forbudt i legetøj til små børn, blandt andet fordi det indeholder nogle plastblødgørende stoffer, som Miljøstyrelsen advarer imod. De stoffer kan nedsætte forplantningsevnen og er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. Stofferne har samme effekt på hunde, som på børn, og som hundemor synes jeg ikke det er okay. Jeg er ikke fanatisk, men tror på at verden skal være et godt sted for både dyr og mennesker, og hvis vi tager ét skridt af gangen, vil vi komme lidt nærmere et bedre miljø.

Jeg sætter en ære i god kundeservice og jeg er altid klar til at svare på din forespørgsel. Hvis ikke jeg er online direkte i chatten på hjemmesiden, kan du fange mig på info@tjarliebox.dk, på vores Facebook-side eller på Instagram.

Gå på opdagelse i Tjarliebox’s lille hundeunivers, og skriv endelig til mig hvis der er nogle produkter du ikke kan finde på webshoppen, men brændende ønsker. Du er altid velkommen til at sende mig en besked, hvis du har spørgsmål undervejs eller har særlige ønsker.

Potehilsner fra Henriette (og Charlie)

Bomærke_sort